unlocking Shakespeare

Sonet 90.


Then hate me when thou wilt; if ever, now;
Now, while the world is bent my deeds to cross,
Join with the spite of fortune, make me bow,
And do not drop in for an after-loss:
Ah! do not, when my heart hath 'scaped this sorrow,
Come in the rearward of a conquered woe;
Give not a windy night a rainy morrow,
To linger out a purposed overthrow.
If thou wilt leave me, do not leave me last,
When other petty griefs have done their spite,
But in the onset come: so shall I taste
At first the very worst of fortune's might;
   And other strains of woe, which now seem woe,
   Compared with loss of thee, will not seem so.


En sonnet, der både er overlegen: Hvis du vil forlade mig, kan du ligeså godt gøre det nu. Tving mig i knæ. Ingen overgivelse. Og meget mere sentimental end forventet: De to sidste linier, hvor gentagelsen af "seem" og "woe" giver indtryk af at fortælleren er så ødelagt, at han ikke engang kan bruge kræfter på ikke uelegant at gentage sig selv.

Kommentarer her.

Som der står i kommentarerne, så har linien "And do not drop in for an after-loss:" givet mange fortolkningsproblemer. Buddet i de kommentarer, jeg har læst, er, at det har noget med et spil at gøre (evt. en sport), men hvilket spil/sport det drejer sig om, ved ingen. Jeg har et andet forslag:

Begrebet "to drop in" med betydning "kigge forbi" blev først indført længe efter digtet er skrevet, men jeg overvejede alligevel først, om Shakespeare kunne have været den der fandt på det. Manden opfandt "eyeball" og "the game is afoot (Watson)", så han kunne ligeså godt også have opfundet "drop in". Alle de steder jeg har tjekket er folk dog enige. INGEN brugte drop in på den måde omkring år 1600. Tilbage til start.

Det næste jeg overvejede, var etymologien bag "spite". Hvis vi forestiller os, at "spite" er en væske, så passer det med "join wih the spite of fortune...do not drop in for an after-loss". (Jeg er ret sikker på, at "after-loss" betyder "loss after").

Jeg håbede naivt, at "spite" og "spit" kunne have en fælles fortid, men det har de som I sikkert allerede ved, ikke. (sjovt nok har "spite" og "spyt" noget med hinanden at gøre.) Jeg citeret lige:

spite (n.)

c.1300, shortened form of despit "malice" (see despite). Corresponding to Middle Dutch spijt, Middle Low German spyt, Middle Swedish spit. Commonly spelled spight c.1575-1700. The verb is attested from c.1400. Phrase in spite of is recorded from c.1400.

spit (v.)

"expel saliva," Old English spittan (Anglian), spætan (West Saxon), from PIE *sp(y)eu-, of imitative origin (see spew). Not the usual Old English word for this; spætlan (see spittle) and spiwan (see spew) are more common. Meaning "to eject saliva (at someone or something) as a gesture of contempt" is in Old English.

spit (n.1)

"saliva," c.1300, from spit (v.). Meaning "the very likeness" is attested from c.1600 (e.g. spitting image, attested from 1901); cf. French craché in same sense. Military phrase spit and polish first recorded 1895.

Så spite kommer fra despicere og spit kommer fra oldengelsk.  Teori bortkastet.

Der er ikke noget væske over "despicere", så jeg undersøgte i stedet for synonymerne for spite, og fandt en del forskellige, hvoraf to er interessante: 1) malice 2) venom. Så vidt jeg kunne se, har det været synonymer der gjaldt stort set siden man begyndte at bruge "spite" (også på andre sprog), dvs. jeg tror godt man kan antage de gjaldt på Shakepeares tid.

Hvis man fortolker "spite" som "venom i " linie 3, så giver det mening (synes jeg) at linie 4 er "do not drop in for an after-loss".  "Drop in" bliver på den måde synonym med "join". Altså "Do not join with the spite of fortune for an after-loss (do it now)". Og personen digtet henvender sig til bliver på den måde beskrevet som giftig, noget jeg synes virker som Shakespeare pur.


Det er elegant, at "spite" i linie 10 har en anden mening (her: "malice" ), og desto stærkere virker det i linie 13 og 14, hvor ordene, der gentages, betyder det samme hver gang de gentages.