So, we'll go no more a roving
So, we'll go no more a roving
So late into the night,
Though the heart be still as loving,
And the moon be still as bright.
For the sword outwears its sheath,
And the soul wears out the breast,
And the heart must pause to breathe,
And love itself have rest.
Though the night was made for loving,
And the day returns too soon,
Yet we'll go no more a roving
By the light of the moon.
Uhrg. Hvis I nogensinde har overvejet, hvordan romantikerne sagde "It's not you, it's me" så. vil jeg mene I er I kommet til det rette sted.
Lord Byron har til formålet taget en sikkert udmærket sømandssang, skrevet lidt om på den, og voila lavet det her digt, som han forhåbentlig ikke tilegnede nogensomhelst, for det er virkelig groft og plat, så vidt jeg kan se.
En meget udbredt analyse af digtet er, at det handler om forgængelighed og helt bogstaveligt om to venner/et par (mere sandsynligt), der efter mange udskejelser, nu helt naturligt skærer ned på udskejelserne, fordi de er trætte (fysisk og/eller psykisk.). Men, de elsker stadig hinanden. Alt er helt cool - det er naturligt!
Jeg tror, at folk har ladet sig forblænde af, at digtet stod i et brev til en ven. Jeg er ikke enig i analysen i hvert fald.
Jeg har fundet to versioner af digtet, til at illustrere mine argumenter:
Leonard Cohen version:
Og Tom Hiddleston version:
Både Leonard Cohen og Tom Hiddleston får fint digtets sleazyness frem, men Cohen versionen lægger urimelig vægt på vers 2 (synger langsomt, koret er med), noget, der er helt imod selve digtets struktur. I Hiddlestons oplæsning fremgår det klart, at vers 2 om noget, er hurtigere sagt end vers 1 og 3. Og i øvrigt: de pointer, der skal slås fast findes i vers 1 og 3, (de gentager hinanden, for at få pointen frem. we. will. go. no. more. a-roving. Fat det.). Vers 2 er, groft sagt, den lidt kluntede, dårlige undskyldning, der bliver gemt lidt hurtigt mellem gentagelser af pointen, så der ikke er nogen, der afbryder og spørger ind til den.
Jeg kan rigtig godt lide Cohen versionen, men ud over, at den lægger urimelig meget vægt på vers 2, så tager den IKKE højde for linien 'the day returns too soon' (linie 10) - en linie, der siger at fortælleren stadig synes, at dagen kommer lige hurtigt nok. Det er måske den vigtigste linie i hele digtet.
I Hiddleston versionen, der ikke er langsom og behageligt saxofonstøttet, er det mere klart, at VI har brug for en 'pause' fra HINANDEN, ikke fra nattelivet, der faktisk er lige kort nok. I 'Though the night was made for loving '- linien (linie 9) lyder han, ikke som om han er træt af de natlige ture, tværtimod. Det er en tolkning, der gør, at the day returns too soon'-linien giver mening. Fortælleren er ikke træt af de natlige fester, han synes stadigvæk, at dagen kommer for tidligt. Han er træt af selskabet.
Og det er, så vidt jeg kan høre, ikke Hiddleston, der overspiller her - de linier er nærmest umuligt at læse anderledes.
Point til Byron for at lade den allersidste linie være fuldstændig umulig af sige rent rytmemæssigt, så det virkelig kommer til at lyde som en akavet 'don't call me, I'll call you' -tale og ikke et afbalaceret digt om forgangne tider og vemod skrevet med god tid og ro. Det er ekstra bemærkelsesværdigt, at den akavede linie er der, når man husker, at han stjal omkvædet fra en sang, der så vidt jeg har kunnet se, har en helt, helt fast rytme.
Bemærk også, at på trods af al den tale om 'pauser' og tid til at få vejret, som vers 2 er fyldt med, så er den andenidste linie klar: NO MORE.
Min mening: Et digt det nærmest er umuligt at sætte musik til uden at ændre digtets mening, fordi rytmen (efter min mening) SKAL være ubekvem visse steder i fremlæggelsen. Jeg tager måske helt vildt fejl, for jeg kan se, at flere har lagt musik til , f.eks. Joan Baz her: https://www.youtube.com/watch?v=FFNu47XR2KE,og jeg har også hørt andre oplæsninger, der virkelig trækker vers 2 ud, som om det er pointen LOOOVE MUUUST REEEEESSSSSST.
Ret mig endelig, hvis jeg har overset noget!!!
Digtet kort fortalt: "Lad ikke døren ramme dig på vej ud".
No comments:
Post a Comment