Sonnet 71

Sonet 71. Læs den og noter her.

Der er forskellige analyser af sonetten, men jeg har en kommentar, som jeg ikke har fundet andre steder (jeg har heller ikke ledt helt vildt):

I sonetten er det klart, at digtene er måden udødeligheden findes på og kampen mod tiden/foranderligheden vindes. Der er noget vampyr/alfefolk over sonetten, og der ligger en klar advarsel: Hvis du, læser digtet efter digteren er død så sig ikke navnet højt, for så er han ikke død længere, og det kommer til at gøre ondt, og du vil blive udstødt af verdenen. Digtet er magisk og giver liv selv efter at kirkeklokkerne har erklæret digteren død..

Inden min teori bliver helt afvist, så bemærk, at den svarer på spørgsmålet der ellers bliver stillet mht. denne sonet: "vil fortælleren huskes, eller vil han ikke huskes". Svaret er, at han ER husket- i sonetten, men at mennesker, der ikke vil udstødes af samfundet (og kirken?), skal passe på med at komme for tæt på den kraft digtene har.