Tinker Tailor Soldier Spy

Hvad skal man sige om en spionfilm, der har den her sang som definerende soundtrack?:




Jeg så TTSS i går, og da rulleteksterne startede var der en fyr, der overrasket udbrød "hvor var den dårlig!" Jeg grinede, for jeg synes det er en af de bedste film jeg har set i biografen i flere år. Nu er I advarede, der er forskellige meninger, og i hvert fald: Hvis man forventer en actionpacked spionfilm med eksplosioner og slagsmål, bliver man helt sikkert skuffet. Men spøg til side - de fleste er vilde med filmen og med god grund!

Det er ikke rigtigt en spionfilm, og det er det alligevel. Men al spioneringen og stort set alle cluene, der skal samles, ligger hos tilskueren. Det er meget elegant lavet og selv nu, dagen efter, er der flere ting jeg prøver at få til at passe sammen, og flere ting, der pludseligt giver mening - fra kameraindstillinger, til de briller personerne går med, til personernes navne etc. etc.

Så hvad går filmen ud på?
Man følger en gruppe af ældre efterretningsfolk og et par fra den nye generation i deres jagt på en kontraspion i organisationen - en kontraspion, der findes fordi vores helt Smiley engang mistede top-top-top spionen Karla fordi han havde problemer med konen og ikke kunne koncentrere sig om sit job. Så filmen handler i bund og grund om hvordan de forskellige personer lærer/lærte at hvis ens karriere altid kommer først, så kommer den først, og hvis det betyder, at konen skrider, eller man udnytter sine venner, så må det være sådan. Det er filmens pointe (slås igennem gang på gang) at hovedpersonerne er alene i deres arbejde og ikke engang har hinanden.

Og titlen? Dobbeltmening: 1) Det er en remse man bruger for at finde en person til et eller andet (a la okker gokker) - her prøver de at finde en spion. 2) Det er en remse når man leger, men pointen er, at selvom spionjobbet ser ud som en leg, så er det overhovedet ikke en leg - eller måske snarere, at personerne kun kan gøre de ting de gør, hvis de har en hvis afstand til dem og ser dem netop som en leg.

En sidste ting: Skuespillet er virkelig, virkelig godt. Jog eg forventede selvfølgelig en tour de force, med de skuespillere, der er med, og jeg blev ikke skuffet.

Og hvis man har læst bogen eller har Guinness som sit billede af Smiley, tror jeg man skal prøve at se filmen som en form for uafhængigt produkt. Der er trods alt ændret en del i handlingen så vidt jeg har forstået.