Jeg så "Bjørne Brødre" (Brother Bear) i går -Disney's sidste animationsfilm tegnet i hånden (10 år gammel?, en kollega lånte mig den). Jeg havde mine bange anelser, og de viste sig at holde to the max. Disney er verdensmestre i følelsesporno, og den her film er ingen undtagelse - dyr med store øjne, familiemedlemmer, der bliver slået ihjel inden for de første 10 min, men viser sig i nordlyset for at guide hovedpersonerne, en fyr der efter en lang rejse (indre og ydre) indser, at han er en bjørn i hjertet (han har totemdyret "kærligheds bjørnen"), og ender med at blive anerkendt af sin stamme og bjørnevennerne, men vigtigs af alt sig selv. Subtext becomes text virkelig hurtigt i den her film.
Anyhow var den virkelig rørende selvom jeg godt vidste jeg blev manipuleret hele vejen, så da jeg havde set den og sad med tårer i øjnene tænkte jeg, at jeg ville se en anden film for at få det bedre. Jeg endte med at se "Hawking" (film om Stephen Hawking's ungdom) og helt ærligt fik jeg det bare endnu værre - tænkt "A Beautiful Mind" gange 1000 (de havde faktisk direkte hugget flere af scenerne fra ABM, så det er ikke en helt forkert sammenligning). Hvis Bjørne Brødre er sørgelig, så er scenen hvor Dr. Hawking (faderen) bønfalder Professorerne på Cambridge om at give sønnen en nem doktorafhandling, som han kan nå at gøre færdig inden han dør helt helt vildt forfærdelig.
Heldigvis havde jeg også Tinker Tailor som bog, og den er ret cool, faktisk direkte sjov, i sammenligning med de ovenfor nævnte film. Så den kan jeg anbefale. Virkelig godt skrevet. Stay away fra filmene, med mindre I er vilde med film som Lassie, blødende poter inkl.
No comments:
Post a Comment