Saturday, 13 September 2008

Film jeg har set (mere eller mindre af):

I fredags så jeg The Young Lions, og jeg er stadigvæk ikke sikker på, om jeg synes den som film er helstøbt nok til at være god. Men: Marlon Brando er med, Montgomery Clift er helt vildt god og Dean Martin er perfekt castet som Brodway stjernen, der ofrer vennen for at slippe for at komme til fronten, men fortryder. Desuden er den værd at se bare pga. den tyske officer, der angiveligt ikke talte engelsk og derfor lærte replikerne fonetisk (40 år før El Mariachi og 40 gange så mange replikker- men det virker lige så godt til at få ham til at virke som en følelseskold psyko).

I lørdags så jeg noget af Catch22, og jeg synes Art Garfunkel slipper meget bedre fra sit skuespil end jeg frygtede (han spiller en rolle, jeg tror symboliserer Amerika-han har en italiensk kæreste der er prostitueret og han bliver beskudt af sine egne). Se og døm selv ca. 5 min inde i dette klip, hvor Orson Welles i øvrigt også er med. Jeg er lidt forbavset over hvor meget ALan Arkin ligner Robert Downey Jr. i filmen.

2 comments:

anne said...

OMGWTFBBQ? Er catch-22 filmatiseret? Hvem spiller Yossarian?

Ah, vent. Det kan min ven internettet fortælle mig...

Hmmm. kender ham ikke. Er den god?

m said...

Jeg er med indtil BBQ- hvad står det for??
Det er en rimelig underholdende film (siger jeg selvom jeg sprang en del af den over), men mit indtryk er, at den er ret anderledes end bogen (som jeg ikke har læst!). Om den er decideret god er jeg ikke sikker på. Men bare pga. alle de kendte, der er med i den fortjener den i hvert fald at blive husket lidt.