Alexander Hahahaha

Jeg så det meste af Alexander (Oliver Stone's film om Alexander den store) igår, og jeg vil gerne advare andre: Det er en af de dårligste film jeg nogensinde har set, måske DEN dårligste. Jeg grinede mig gennem de fleste af scenerne fordi de var så dårlige.

Jeg har tænkt over det, og jeg er nået frem til, at en af de ting, der gør, at filmen er dårlig, er, at den fra start af er dårligt gennemtænkt. Jeg synes, et af de første spørgsmål når man laver en film, må være: Hvad skal den handle om? Hvis svaret er, at den skal handle om Alexander den store, så burde det næste, man skal overveje nok være, om det overhovedet giver mening at lave sådan en film. Jeg mener: Vi har en historisk person, som der er enormt mange gode historier om- er en film virkelig egnet? Kommer man ikke til at skære for meget i de gode historier? Ville en 20 afsnits serie måske være bedre? Ville det være bedre med en mere forelæsnings-agtig fremstilling, hvor man blander fakta med fiktion (ligesom i bbc serierne om dinosaurerne)?

Vi har altså, at man, hvis man beslutter sig for at lave en film om Alexander den store , ikke har mulighed for at tage ret mange af historierne om ham med. Hmmm. ok. Hvorfor skal filmen så handle om Alexander den store? Kunne man så ikke bare have valgt en anden person, eller evt. have fundet på en person selv? Giver det ikke bedre mening? Kunne man evt. ikke lave en film om kun en del af hans liv?

Jeg kunne fortsætte i alt for lang tid om filmen (det afblegede hår, Angelina Jolies Dracula accent, hele Brokeback Mountain før Brokeback Mountain historien, flashbackene (der i øvrigt laves om for hver ny directors cut, der laves)), så for at gøre det "kort" er her en opsummering

• Bedste skuespiller: Alexanders hest (det er ikke en joke)
• Største skuffelse: Hvor var den Gordiske knude? For ikke at tale om de geniale militærstrategier.
  
• Næststørste skuffelse: Alle scener med Colin Farell og Jared Leto (den romantiske interesse) sammen.
  
• Mærkeligt: Hvis der er en film, hvor method acting ikke hører hjemme må det være den her og alligevel tog Val Kilmer enormt mange kg. på for at leve sig ind i rollen. Hvad med bare en pude på maven? Han var på skærmen 15 min for crying out loud! Det var generelt direkte pinligt at se, hvordan mange af skuespillerne gjorde deres bedste for at "forstå" deres figur, der var mere todimensionel end et A4-ark.
• Mere pinligt: At alt bliver forklaret og gentaget og forklaret igen. Gud forbyde, at man selv skulle til at slå "Ødipalt-kompleks" op. Eller "Indien".
• Rosebud rip-off'et var patetisk. Alexander taber en ring i dødsøjeblikket og udånder stort set "Rosebud". Hvem gav ham mon ringen? (Se "Næststørste skuffelse").

Jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke har formået at beskrive, hvor dårlig den er på en sjovere måde, men tro mig, når jeg siger, at det her er en film, der forener folk over landegrænser og trosretninger ved at alle forenes i ikke at kunne lide filmen. Ironisk nok er det, så vidt jeg har forstået, ret meget i Alexander den stores ånd.