Saturday 2 May 2015

Ny cykel (og havregryn resten af måneden)


Hvis jeg helt selv kunne bestemme hvordan min nye cykel kulle være, og ikke skulle bruge den til at køre på arbejde hver dag, ville jeg købe mig en letvægtscykel med en cachy stelfarve og 15 gear. Og alt læder i brunt. Jeg havde en Motobecane engang, som jeg stadig mindes som en af de bedste cykler jeg nogensinde har haft pga. det hurtige optræk. Men nu skal det også være en forholdsvis fornuftig cykel, der kan bruges året rundt, så der er andet end hastighed og udseende, der tæller.

Hvem prøver jeg at lyve for. Jeg kiggede på en masse cykler og vejede fordele og ulemper ved de forskellige bremsetyper og gearsystemer op mod hinanden, men da jeg fandt en, der blev beskrevet som "til dem der holder af at køre aggressivt i ydersporet" var valget taget på forhånd. Det ER en city bike, og den har kun 7 gear, men lad os være ærlige, det er en af de mere bike og mindre city af slagsen. Dvs. at jeg kommer til at leve UDEN en bagagebærer, men MED aldrig mere at komme til at ligge bag Christianiabikes og bedstemorcykler. Der er tale om 10 kgs meget hurtig transport rundt i København (in your face Movia hahahaha).   


Mht. det fornuftige i købet, så købte  jeg den i diskrete farver og med en god ringeklokke. Jeg skal stadig kunne bruge den til at cykle på arbejde.





No comments: