Sunday 9 November 2014

Hmmm Så vidt jeg forstår, er tegneserien bedre, men jeg har nu set Barakamon færdig (serien om kalligrafen, der flytter på landet), og kan også godt anbefale animéen, med det forbehold, at den har mange cute scener og ikke altid hænger helt sammen.

Ideen er cool på Peter Pan måden: Hovedpersonen flytter til en ø stort set uden voksne (Der er ikke ret mange job på øen), og skal pludselig til selv at finde ud af, hvordan han skal opføre sig, når der ikke er nogen til at lave reglerne for ham. Det er det samme med hans kalligrafi, hvor han altid har lagt sig op ad sin fars stil og de regler, der er for klassisk kalligrafi, men aldrig har fundet sin egen stil

Langsomt bliver hans forbindelser væk fra øen afskåret (hans telefon går i stykker, hans computer går i stykker), og han kaster sig ud i at at opføre sig, som han har lyst til, og ikke som han altid har fået at vide, at han skal. På Peter Pan måden bliver han en del af landsbyens børnebande, og deltager i udflugter og eventyr og begynder langsomt at forstå, at hans far, måske ikke altid var så streng overfor ham uden grund.

Og hvad gør man egentlig, hvis man altid kun får middelmådige resultater ligegyldigt hvor meget man anstreger sig? Eller hvis man kun får ros for ting man egentlig ikke selv kan stå inde for?

Moralen er måske lidt letkøbt, men stadig ok, nemlig, at hvis man ved, hvad der er vigtigt for en selv, er det ikke så svært at forsøge at være trofast overfor sig selv, hverken i handlinger eller kunstnerisk udtryk. Og at modenhed er at lave sine egne regler, herunder også at tage andres regler til sig, hvis man mener, de giver mening (dvs. forstå, at man selv har ansvaret for de ting man gør, men være respektfuld nok til at kunne lære af andre).


En advarsel: Man skal være ualmindeligt hårdhjertet, hvis man ikke griber ud efter penslerne efter at have set den her serie.


[Barakamon%2520-%252005%2520-25%255B2%255D.jpg]

https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiWqyetUFCdCZPkB9a_DTU2WHxV_r6a5TeZyEifiQ8MSZEHli1VmYpIGuI5OX74Ms_Cy64a02lUWYgBLjWlEzSE_ppm3lCNDrqRDS6smBfZJ-520tpJhguYqSUO4TXEKDd3ghBYZtFKJgY/s1600/Barakamon+-+03+-5.jpg

[Barakamon%2520-%252011%2520-7%255B2%255D.jpg]

No comments: