1) Tiziano Ferros ti Voglio Male som sensommersang. Teksten står under "about" på youtube siden. Bedste linie: L’estate amplifica l’effetto forte di un dolore .
http://youtu.be/CG_zV8Mui4g
2) Oolong te. Jeg købte tilfældigvis nogle tebreve i den kinesiske butik, og har nu købt flere og løs te. Det er vist nok den te, man i Kina griner af, at udlændinge altid er vilde med, fordi, den er ret sød (generalisering- der er mange slags Oolong - oxideringsgraderne dækker et meget stort interval), men jeg er ligeglad. Det kunne være Oolong-Medova for den sags skyld, og jeg vil stadig sige, det er en af de bedste slags te, jeg nogen sinde har smagt. Der er mange lag i smagen der peger hver sin vej (nogle er bitre), men det er charmerende og gør at teen ikke er kedelig.
Farven er smuk fra grøn til gylden brun. Og hvis man drikker den til mad træder madens smag frem - dvs. det er en fantastisk te til at få andre ting til at tage sig ud på deres bedste måde, men den er også god alene. Man skal ikke tænke ret meget over det, før det bliver nærmest skræmmende dybt at drikke Oolong te, men det er også en mærkeligt fordringsløs te, der kan drikkes i litervis bare fordi man tørstig.
Man kan genbruge bladene 4-5 gange, så den er faktisk ret billig, og den kan også brygges på koldt vand/ drikkes kold. Sidst men ikke mindst hedder teen også noget med "sort drage te" = awesome navn..
No comments:
Post a Comment