Sonet 110

Alas! 'tis true, I have gone here and there,
And made my self a motley to the view,
Gored mine own thoughts, sold cheap what is most dear,
Made old offences of affections new;
Most true it is, that I have looked on truth
Askance and strangely; but, by all above,
These blenches gave my heart another youth,
And worse essays proved thee my best of love.
Now all is done, have what shall have no end:
Mine appetite I never more will grind
On newer proof, to try an older friend,
A god in love, to whom I am confined.
   Then give me welcome, next my heaven the best,
   Even to thy pure and most most loving breast.


Et ord: Resentimiento.



 Jeg er helt enig med kommentaren, der siger:

most most - ... may also be interpreted more cynically as 'you who have had the most lovers of anyone'.

Dvs. at sonetten er meget sarkastisk. Derudover er den er også fyldt med flotte billeder:

(I) made myself a motley to the view
er ret stærkt (minder om Der blau Engel)


Gored mine own thoughts
God beskrivelse af at droppe principper/tanker/håb (for bestandigt- de dør). En traumatiserende måde at slå dem ihjel på. Dvs. fortælleren var virkelig vred (derfor volden) og principperne/håbene blev ofre, men han blev også selv mærket at det (blod over det hele).

og

sold cheap what is most dear
synes jeg også er godt, fordi joken er, at noget fortælleren estimerede højt er solgt billigt (og ikke engang nødvendigvis FOR billigt). Affektionsværdien var høj, men den reelle værdi var langt mindre.

Flere kommentarer her.