Keep calm and carry on

Pga. vejret og en knæskade har jeg ikke kun haft tid til at læse bøge og se film, men også til at skrive det her indlæg. Her er et par anbefalinger:

1. Ferdinand von Schirach. Årets litterære fund i Tyskland 2010 tror jeg (eller 2011). Jeg havde overset ham, og det virkede også ret poppet - forsvarsadvokat, der skriver noveller om skyld og forbrydelser - angiveligt inspireret af sin yndlingsonkel, der var dommer og mente (inden han skød sig selv og efterlod sin bedste ven med et afskedsbrev) at "intet er simpelt, heller ikke skyldsspørsgmål". Historierne er spændende (især i "Skyld") og sproget er meget elegant selv når de mest banale ting beskrives - for der er som sagt ikke noget, der er simpelt.







2. Sherlock fra BBC. Jeg har været vild med Sherlock Holmes siden jeg læste Baskervilles hund da jeg var 10 (ca?). Og siden dengang, har jeg altid ment, at den bedste Sherlock Holmes på film er Basil Mus (ja). Jeg har kunnet leve med serien fra 80'erne, fordi Basil Rathbone ligner mit billede af Sherlock Holmes så meget, men helt ærligt har jeg altid syntes at serien var for langsom. Og kedelig for når man har læst bøgerne er der ikke noget nyt at komme efter. Derudover spilller BR ofte som om SH lider af depression, eller som om han er psykisk ustabil, og det passer ikke med min forestilling om SH(baseret på intensiv analyse af bøgerne selvf), som en person man ikke skal have ondt af, men som er cool og hvis værste problem er, at han keder sig, hvis han ikke har noget ekstremt at lave. Guy Ritchies take på Sherlock Holmes kan jeg ikke helt sætte i forbindelse med bøgerne, selvom det lægger vægt på at SH er cool og kan lide ekstreme oplevelser: Jude Law som Dr. Watson har jeg aldrig kunnet gå med til, og robert Downey JR. som SH passer heller ikke til min forestilling (selvom han trækker folk i biografen). Mit problem med RDJ, er at han spiller aktion/reaktion- skuespil, og det passer ikke særlig godt, når han skal forestille at være en figur, der opfatter ting så hurtigt at andre ikke når at se det.

Enter BBC's Sherlock- serie fra sidste år, hvor de modigt nok har valgt at lade handlingen foregå i nutiden. Dr. Watson er kommet hjem fra Afghanistan med en kugle i skulderen,psykopsomatiske smerter i benet, og han går til psykolog. Han har brug for et billigt sted at bo, og har en lesbisk søster, der er alkoholiker -alt sammen noget SH kan se udfra ridserne i Watsons iPhone. Og han har en blog (i stedet for at skrive bøger). Sherlock Holmes derimod har sit eget website, lægger aldrig sin mobil fra sig og er på stoffer, men prøver (med variende held) at nøjes med nikotinplastre. Der er stadigvæk skudhuller i væggen når han keder sig og skænderier med politiet og Mycroft på daglig basis, og det fungerer meget bedre end forventet - især fordi der er en masse humor ligesom i bøgerne. Tjek den klassiske "Sherlock ved ikke noget om solsystemet"-scene fra bøgerne her, hvor Watson ikke kun synes SH er ignorant, men hvor han ondskabsfuldt nok også har blogget om det, så alle kan læse det.