Jeg så Io sono l'amore, og er synes ikke den sagde så meget (selvom den hintede at det havde den). Jeg ved ikke rigtig, men hvis man har noget at sige, man virkelig mener er vigtigt, bør man nok ikke lave en film, hvor formen vinder over indholdet og alting antydes lidt uklart. Eller også mente man det nok bare ikke så meget. Cool nok den er på italiensk dog. En af de film, der giver europæiske film det ry de har.
Jeg så også Natportieren i sidste uge. Interessant nok med kritikken af retssagerne som en renselsesproces. Lige arty nok måske - klart en film som var fed for skuespillerne at lave.
I andre filmnyheder: De første Margin Call scener er ude nu. Jeg synes helt generelt, det er betænkeligt at gøre finanskrisen til en historie om "de gode, de onde og de grådige" og "den ene person/matematiske model, der gør en forskel", men lad os se bort fra det lige nu.
Som I måske ved, kunne jeg ikke tro mine øjne, da jeg så rollelisten første gang: Kevin Kline, Jeremy Irons, Paul Bettany, ham fra The Mentalist (som er verdens bedste til amerikansk accent), Zachary Quinto. Seriøst, jeg var helt "er det mig, der foretog castingen, og har glemt det bagefter??". Men så så jeg at Demi Moore er med (som den eneste kvinde...), og begyndte at blive mistænksom. Og så så jeg scenerne, og wow! det er ikke særlig godt. Det ser umiddelbart ud som om Irons og Kline er med i The Godfather Light, mens alle de andre kæmper med at udtale ord, de tydeligvis ikke forstår meningen af. Uh, og jeg tror ikke, det er normalt at kalde en fyr midt i 30'erne for "kid" hele tiden.
Jeg forudsiger med tårer i øjnene en pris på Sundance festivallen. Hvem vil vædde? Den ligner "All the President's Men" nok til at det er sandsynligt.
Den her video jeg fandt, synes jeg til gengæld er godt instrueret:
No comments:
Post a Comment