Det er koldt

Inuitterne ved det og Robert Frost ved det. Og nu ved jeg det også: Helvede er et meget meget koldt sted. (Dem der ikke er overbeviste kan jo prøve at svare på spørgsmålet: Er der palmer i Himlen?).
Der er en bølge af kulde inde over Europa for tiden, og nu mens jeg sidder indenfor, kan jeg bedre mærke at jeg helt klart ikke kan lide kulde. Der er det ondskabsfulde ved kulde (vi taler rigtig kulde, ikke bare "køligt"), at først gør det ondt, men meget hurtigt mærker man det ikke mere, og derfor vil jeg påstå, at det kun er når man IKKE fryser man rigtig kan bedømme kuldes fare. Det gør i øvrigt også ondt når man "tør op" igen, så ikke kun mærker man ikke kulde når man er i den, men man foretrækker også at forblive kold fremfor at gå ind et varmt sted. Måske er Helvede ironisk nok egentlig behageligt tempereret, men vejen dertil er så kold, at det aldrig vil føles som andet end flammer?

Som bonus får kulde også ens muskler til at stivne, og jeg opdagede, at mit ansigtsudtryk åbentbart er en blanding af "intenst lyttende" og "nogen har slået min hundehvalp ihjel" når jeg cykler (forhåbentlig kun når jeg cykler). Jeg NÆGTER at blive en af de damer engang i fremtiden man ikke har lyst til at snakke med fordi de ser ud som om de kan begynde at græde nårsomhelst, så jeg øver mig i at smile idag. Det er ok at vinden vender og jeg får et permanent "glimt i øjet". Eller smilerynker. Eller min personlige favorit: Udtrykket som statuen "mod" i Glyptoteket har, en blanding af indsigt og beslutsomhed (mod = at vide præcis hvor farligt noget er og beslutte at gøre det alligevel).