Saturday, 17 October 2009

Long time no see



Hmmm, det er noget tid siden jeg har lavet et indlæg sidst. I hvert fald et som jeg har publiceret. Jeg er faktisk begyndt at skrive nogle et par gange i løbet af den sidste uge, men endte hver gang med ikke rigtigt at have noget rimeligt at sige. Så det blev I sparet for.

Jeg har haft lidt stress på arbejdet-mest min egen skyld- og jeg nåede ikke, det jeg ville. Jeg har en dårlig smag i munden over det, men jeg ved ikke helt hvor begrundet den er, så lige nu vælger jeg at ignorere den så godt jeg kan. Og nu emnet arbejde er bragt på banen: Jeg er ved at læse Herbert Pundiks erindringer (spørg ikke) og HOT DAMN de gik til den ( flasken, red) inde på Politikens redaktion i 70'erne! De fleste af dem må da være gået ned med en eller anden form for leversygdom? Jeg har lige læst en passage, hvor ham, der skulle aflevere lederen lige skulle rette et eller andet inden han afleverede den, men var så fuld, at han glemte at rette det, og desuden ikke kunne finde papiret igen og det hele var ved at udvikle sig til et slagsmål. Men det forklarer selvfølgelig en del om Politikens lederes kvalitet.

No comments: