Es singen und klingen die Wellen des Frühlings wohl über mir

Kan I huske det her indlæg? Turns out tingene ofte ikke går som man tror: Jeg har stadig et rimeligt stort ar efter mit fald i udgravningen (som jeg i øvrigt gerne vil have forsvinder snart), men jeg sidder ikke og tænker "Fed ferie, men hvor har jeg det dejligt, som jeg har det", så fortidsMarta behøvede ikke være nervøs. Forstå mig ret, jeg er taknemmelig over alt det gode i mit liv, men jeg er også glad for, at gode ting og ønsker ikke altid bare forsvinder med tiden. Yo fortids-Marta: Jeg er ikke blevet konformist!