Wednesday, 17 June 2009

Onsdagsupdate

Idag flyttede jeg kontor ind til byen og mit første indtryk var, at selvom huset er fedt, så er det ikke så gammelt som jeg troede. Til gengæld er der en mega træterasse med udsigt over Københavns tage, så jeg har tilgivet huset, at det ikke er nyklassicistisk. Den gruppe jeg arbejder i har fået kontor i det der meget passende bliver kaldt 'pejsestuen' oppe under taget (der er en pejs), et lokale, der pga sin ringe størrelse medfører, at vi er to, der er nødt til at dele bord (IKKE optimalt på nogen måde. Jeg føler mig rimelig meget til besvær.). Der bliver også ret varmt, men til gengæld har vi kæmpe vinduer ud mod byen, så det føles som om Vor Frue Kirke er lige ved siden af, hvad den også er. Vi har også vores eget motionsanlæg (læs: en helvedes masse trapper), adgang til rigelige mængder cola, og en stor rød knap vi skal trykke på for at komme ud af gården, hvis vi bliver der senere end halv fem (ret cool faktisk).

No comments: