Jeg fik endelig set Mystic River igår, og jeg kunne godt lide den, men den er barsk på flere måder end jeg havde forventet. Jeg kunne især godt lide Sean Penns bidrag til filmen, for det må være en fin balance ikke at overspille i den slags roller, men reaktionerne var i mine øjne virkelig troværdige.
Der er mange scener, der var gode, men scenen, hvor Jimmy (Sean Penn) sidder og venter på datteren ude på trappen, selv om han godt ved, hun er blevet myrdet er nok en af de bedste, synes jeg. Og den hvor svigerfaren minder ham om, at han ikke kan gå helt ned fordi han stadig har en familie at tage sig af.
Min største anke er måske at Dans (ham der blev bortført) problemer bliver temmelig meget overskygget af Jimmys lidelser. For ikke at tale om Kevin Bacons figur, der føles som om den er til pynt, for det er altså svært at tage hans skilsmisse alvorligt som problem sammenlignet med de andres problemer (Og barnets navn Nora- et dukkehjem? Ughh!). Ok, han skal nok vise de ikke er kommet over vennens bortførelse, og repræsentere den modsatte overlevelsesstrategi end Jimmys, men det fungerer kun så som så synes jeg.
No comments:
Post a Comment