Tuesday, 10 June 2008

EM uden Zidane

EM er i gang, og indtil videre er tempoet højt og kampene seværdige. Jeg var ellers sikker på, at et EM uden Zidane ville blive ret kedeligt, men der er heldigvis andre end Zidane, der er værd at følge. De følgende spillere er et par af dem:


Henrik (Henke) Larsson:
Det er tredje gang Larsson vender tilbage til landsholdet efter at have trukket sig tilbage- denne gang med en rørende historie om at hans søn mindede ham om, at landsholdet havde brug for ham, og bad ham om at give efter for trænerens og spillernes indtrændende bønner. Dét kunne han selvfølgelig ikke sige nej til, og så blev det svenske landshold meget, meget bedre.

Henke kan få det blå/gule outfit til at se næsten stilligt ud.

Hvad gør ham speciel?
Ud over at være det tætteste på Steve McQueen fodbolden kan byde på, er det vel nok at nævne, at efter sidste VM, hvor (en i øvrigt ikke særlig ung) Henke viste hvad "no fear" betyder, kunne Frank Rijkaard ikke få ham hurtigt nok til Barcelona. Hvor han i øvrigt blev højt elsket. Det lyder måske ikke så vildt, men vi taler om at klubben, som i forvejen havde Ronadinho og Etoo som angribere ikke syntes de ville forpasse chancen for at få Henke på holdet- som angriber! Han har også været i Manchester United- noget de stadigvæk er taknemmelige for. For ikke at tale om Celtic, hvor han har legende status. Hvis man søger på Henke-grupper på Facebook indgår ordet "legend" i øvrigt i ca. halvdelen af dem.

Hans styrke:
Alt. Men straffespark er det sjoveste at se på fordi han er så imponerende rolig (og aldrig misser selvfølgelig).


Ruud van Nistelrooy:
Topscorer i La Liga, den engelske liga og den italienske liga. Og tre gange i Champions League. Det virker sandsynligt, atVan Nistelrooy ville kunne få Lichtenstein eller Færøerne til at klare sig godt i EM- og endda få det til at se nemt ud.



Hvad gør ham speciel?
Han ser ud som om han lige er stået op, og han ligner Jacques Brel. Fodbold ser som sagt nemt ud, når det er van Nistelrooy, der har bolden, og man undrer sig over, at alle andre på banen ikke bare spiller ligesom ham. At styre som angriber i Real Madrid, når man er over 30 år gammel må også siges at være ret godt gået.

Hans styrke:
At score mål.


Sotirios Kyrgiakos:
Han er 1.94 og ser ud som om han spiller med i Troja. Normalt er det angriberne, der har personality, men Kyrgiakos beviser, at forsvaret ikke er uforeneligt med begrebet personality.



Hvad gør ham speciel?
Til at starte med, at han ikke filmer. Han bliver tacklet, rejser sig op og går videre uden at se sig tilbage. Det gælder i øvrigt også når det er ham, der tackler modstanderne, der er ingen klap på ryggen og hjælp til at komme på benene. Det er også god underholdning, når han sniger sig ind på dem han dækker, mens de kigger efter bolden.


Hans styrke: Helt ærligt, 1.94 m høj!

No comments: