Jeg har (som mange andre) valgt ikke at tage ind og se den nye Indiana
Jones 4. Med det jeg har hørt om den, er jeg sikker på, at den er en
dårlig Indiana Jones film, og måske endnu værre, at den er en dårlig
film. Inden jeg forklarer, hvordan jeg kan være sikker på, at det i
hvert fald ikke er en god Indiana Jones film selv uden at have set
den, vil jeg gerne minde om, at jeg var vild med de første tre
film. Jeg mener stadigvæk at især nr. 1 er en klassikker, og jeg vil
også stadigvæk gerne VÆRE Indiana Jones- manden, hvis arbejde det er
at lede efter den hellige gral! Aldrig hverken før eller siden har akademisk arbejde været
fremstillet så tiltrækkende og tilfredsstillende.
Hvor adskiller fireren sig fra de første tre? For at kunne svare på
det, er jeg nødt til at røbe lidt om handlingen i fireren (ikke meget-
det meste fremgår af traillerne), så hvis I
ikke vil vide noget om handlingen, så indstil læsningen nu. I fireren
er handlingen at der er nogle krystalkranier, der skal tages til en by
af guld i Afrika. Når de placeres dér vil der ske ``noget''. Kranierne
er fundet i Roswell- der er kendt som byen, hvor der måske/måske ikke landede et
rumskib engang. Desuden er kapløbet om at komme først nu ikke længere
med nazisterne men med russerne.
De tre andre film har et klart omdrejningspunkt (tak til Lars for denne teori
som jeg støtter fuldt op om): Der brydes et tabu og Indy overlever
netop fordi han indser det er et tabu og IKKE bryder det. Tænk på
etteren: IJ starter ud med at stjæle en hellig guldstatue fra en
stamme. Han bryder klart et af deres tabuer, men det er i hans øjne
retfærdiggjort af den videnskabelige interesse statuen har. Den
tilgang til tingene går fint indtil han støder på et VIRKELIGT tabu,
nemlig Pagtens Ark. Tilsidst i filmen indser han som en af de få, at
der findes tabuer, der ikke skal brydes, og overlever, mens de onde
nazister, der repræsentere den videnskabelige tilgang til de mystiske/
religiøse ting (som IJ havde i forhold til guldstatuen) bliver
udslettet. Mysteriet løses IKKE i filmen, moralen er at der er
ting, man ikke engang skal forsøge at forstå, og det eneste der redder
en er den totale ydmyghed overfor noget større (tabuer er
pr. definition religiøse).
Læg i øvrigt mærke til, at nazisterne er det helt rigtige valg, som
repræsentanter for den videnskabelige tilgang til tingene (også de
mere mystiske) i den brydningstid 30'erne var mht. troen på
videnskaben som en god ting.
Og det er sådan set handlingen i de første tre film, med små ændringer
(i treeren er det f.eks. både IJ OG hans far, der skal indse at gralen
er tabu og finde en god portion ydmyghed frem, selvom det går imod deres faglige overbevisning).
I fireren er der derimod, såvidt jeg kan se ikke noget tabu.
Rumvæsener er, selvom de er meget teknologisk overlegne, ikke den
religiøse virkelighed, som de tre andre film beskæftiger sig med. Jeg
mener: rumvæsener er også underlagt universets spilleregler og
tabuer som alle andre. Når man snakker ægte religion og tabuer er rumvæsener
også underlagt dem. Ja, det kan være farligt etc. men det er ikke et
ægte tabu, som vi kender og elsker dem.
Jeg kan leve med en ældre Indy, med andre effekter og endda med
dårlige vittigheder, men Indiana Jones uden tabu aspektet er ikke godt
nok til at jeg gider betale for det.
3 comments:
Nazisterne er også et godt valg, fordi de brugte de religiøse/okkulte symboler/sprogbrug i eget regi(tag f.eks. hagekorset eller uniformerne - hvilke andre hære har uniformer med dødningehoveder?), og religiøse symboler ER identificerbare med det de symboliserer - altså prøver man at kontrollere noget man absolut ikke burde, og bryder tabu.
Lars
Es un análisis impresionante por lo acertado de las tres películas de IJ.
VP
Jeg ved, at det på en diffus måde havde irriteret mig, at nazisterne var blevet erstattet med sovjetrusserne og at der var rumvæsener med, men jeg havde ikke helt kunnet sætte fingeren på hvorfor, og overvejede, om det bare var min konservatisme. Jeg tror, jeg køber din forklaring - tabuobservationen er helt rigtig. Til gengæld stejler jeg meget ved at betragte nazisterne som repræsentanter for den videnskabelige tilgang. Der er et så stærkt trope om den nazistiske okkultisme, og jeg har altid set filmene som en del af den tradition. Er der ikke snarere tale om, at de er gale okkultister, der blander sig for dybt i ting, mennesket ikke burde kende til?
Hmm - måske er det derfor, jeg er frustreret over, at sovjetrusserne har taget nazisternes rolle i filmene. Sovjet er i min bevidsthed forbundet med videnskab (omend måske af Lysenko-typen) og anti-religiøsitet, hvilket også burde gøre dem anti-okkulte.
Faktisk: skal man ikke netop lave et genreskift i retning af mere (pseudo)videnskabeligt forklarlige macguffins, hvis man på en plausibel måde skal have russerne ind som modstanderne?
Det tror jeg, jeg må tænke lidt mere over...
Post a Comment