Tidsfordriv

Jeg så et afsnit af Red Dwarf igår, og vil lige sige, at serien stadig holder. Jeg så første gang noget af serien da jeg var omkring 10 år gammel, men til forskel fra andre ting, som nu er anderledes end jeg huskede dem, så holder Red Dwarf. Jeg gav min bror hele seson 4 i julegave, så nu har jeg adgang til seson 2,3 og 4 :)

Kort fortalt: serien foregår i fremtiden og handler om en mand, Dave Lister, der er det eneste overlevende menneske i hele universet. Han er ombord på et mine(rum)skib, og har, for ikke at være alene, skabt et hologram af sin tidligere værelseskammerat Arnold Judas Rimmer. De var meget forskellige, da Rimmer var i live, og er det stadigvæk. Desuden er der på rumskibet en fyr, Cat, der nedstammer fra nogle katte der var på skibet, og som gennem evolution er kommet til at se ud som et menneske, men som opfører sig ret meget som en kat.

Senere kommer der også en robot, Kryten, ind i billedet.

Jeg synes serien er super af forskellige grunde, der alle sammen kan sammenfattes i, at den er intelligent lavet og ikke undervurderer sine seere. Jeg synes hurtigt, at ting bliver for platte, men i RD er plathederne en del af det gode ved serien, for nogle af de emner der tages op i serien ville være meget svære at diskutere uden plat humor. Som da Lister og Rimmer er ved at fryse ihjel og kun har det eneste tilbageblevne bibliotek i hele universet til at fyre op med. De indser efter en diskusion, at værdien af de klassiske værker i den situation, er, at de brænder godt. Det er sjovt, men det er også en stillingtagen til kunst som ikke ses ofte i tv.

I et afsnit kommer en anden version af Rimmer (levende) fra en anden dimension og besøger rumskibet. Den anden version er populær, dygtig etc. og Rimmer hader ham (altså: hader sig selv) fra første sekund. I ethvert andet setup end et med plat humor, ville det blive alt for søgt og falde til jorden, at hovedpersonen bogstaveligt talt hader sig selv, fordi han har succes.